Skip to content
Trustpilot

GRATIS FRAGT

For ordrer over 499kr

GRATIS FIL-TJEK

Før produktion

HURTIG LEVERING

1-3 arbejdsdage

Sandblæste foliebogstaver

Sandblæste foliebogstaver er et flot og stilrent alternativ til gennemfarvede foliebogstaver. De sandblæste foliebogstaver bruges ofte på butiksvinduer og butiksdøre med glas til angivelse af fx åbningstider, firmanavn og kontaktinformationer, hvor de matterede bogstaver giver et både flot og seriøst indtryk.

I designeren nedenfor kan du hurtigt og nemt designe dine egne selvklæbende bogstaver i sandblæst folie, du vælger selv skrifttype, størrelse og formatering, fx spejlvendt tekst, når bogstaverne skal monteres indvendigt, men læses udefra.

Design sandblæste foliebogstaver via nedenstående designer

Hvilke mål skal du bruge?

Hos os er der tre måder man kan vælge størrelse på, du kan indtaste en bredde, en højde eller en grundhøjde.

Bredde eller højde
Bredde eller højde bruges i de tilfælde, hvor du har brug for at styre tekstens bredde eller højde, fx hvis det er vigtigt for dig, at teksten skal være 50 cm i bredden eller 10 cm i højden (og hvis du ikke skal bestille forskellige tekster i nøjagtigt samme skriftstørrelse).

Da det er den enkelte skrifttype, der definerer målene, kan du ikke vælge både en specifik højde og bredde, du er nødt til at vælge, om det er bredde eller højde, der er vigtigst for dig.

Grundhøjde
Vi anbefaler, at du bruger grundhøjden, hvis du skal bestille flere forskellige tekster, som skal have samme skriftstørrelse (fx til forskellige navneskilte til dørene på kontoret). Totalhøjden svinger lidt alt efter, om man taster et j ind der rager ned eller et h der rager op.

Ved at vælge en samme grundhøjde ved bestilling af forskellige tekster sikrer du, at skriftstørrelsen er ens (dvs. at de enkelte bogstaver har nøjagtigt samme størrelse) på tværs af tekster.

Foliebogstaver mål

Hvornår bør du vælge sandblæste foliebogstaver?

Sandblæste foliebogstaver gør sig rigtig godt på gennemsigtige baggrund, som fx butiksvinduer og glasdøre eller spejle, hvor almindelige gennemfarvede foliebogstaver kan komme til at virke massive og risikerer at tage opmærksomheden fra eventuelle salgsbudskaber.

Er du således på udkig efter udsalgsskilte eller Black Friday-udsmykning til dine butiksvinduer, er de sandblæste bogstaver ikke optimale. Her vil vi i stedet anbefale dig at kigge på vores gennemfarvede foliebogstaver eller neon-foliebogstaver med masser af bling bling-effekt.

Sandblæste foliebogstaver egner sig derimod godt til blivende informationer som fx firmanavnet, især når du ønsker et stilrent look, der signalerer seriøsitet, fx ved klinik-navne, lægepraksis, revisorvirksomhed eller frisørsalonen.

Kombiner sandblæste bogstaver med sandblæst folie

Har din café eller restaurant vinduer ned til gulvet, kan du med fordel kombinere restaurantens navn i matterede bogstaver øverst på vinduerne med matteret folie i metermål nederst, sådan at dine gæster ikke føler sig som varer i et udstillingsvindue. Fordelen ved den sandblæste / matterede folie er, at gennemsigtigheden sikrer, at dagslyset fortsat slipper igennem ind i lokalet til glæde for dig og dine kunder.

Sandblæste bogstaver i kombination med motiv

Ønsker du at kombinere bogstaver og figurer i matteret folie, fx firmanavn og logo, er du til hver en tid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på opgaven.

Tips til bestilling af sandblæste foliebogstaver

Når du bestiller sandblæste bogstaver til døre eller vinduer har vi et par tips til, hvordan du får et flot og holdbart resultat.

Bestil spejlvendte bogstaver

Skal dine sandblæste foliebogstaver på en glasrude, hvor de skal læses udefra, anbefaler vi dig at vælge spejlvendt tekst i folie-designeren ovenfor.

På den måde kan du montere den sandblæste tekst på indersiden af glasset, hvilket er praktisk af flere årsager. For det første skal glasset være minimum 5 grader varmt for at sikre, at bogstaverne klæber ordentligt fast, hvilket ikke altid er tilfældet på ydersiden af vinduerne. Og for det andet undgår du, at dine sandblæste foliebogstaver udsættes for vejr, vind, vand, salt og sandkorn, der er med til at tære på folien og forkorte tekstens levetid.

Ved at bestille spejlvendt tekst til indersiden af butiksvinduerne optimerer du altså holdbarheden uden det har betydning for læsevenligheden for dine potentielle kunder, der går forbi ude på gaden.

NB: Det kan være en fordel at lave alle andre tekstjusteringer i designeren og først vælge spejlvendt tekst til sidst, lige inden du kommer folieteksten med de matterede bogstaver i kurven.

Vælg en letlæselig skrifttype

Når du designer dine matterede bogstaver, får du et moderne og samtidig personligt udtryk på dine butiksvinduer. Som ved al anden reklametekst er det dog vigtigt, at du vælger en letlæselig skrifttype (af en vis størrelse), så dine potentielle kunder let kan afkode budskabet, hvad enten det er dine åbningstider, dit firmanavn eller de fordele, de kan opnå som kunde hos dig.

De dekorative snørklede skrifttyper er utroligt flotte og giver et unikt udtryk til dit firmanavn, men de kræver en god stor størrelse for at være nemme at læse for forbipasserende, hvad enten de er på cykel, i bil eller kommer gående i rask trav hen ad gågaden. Så tænk ved, at dine sandblæste bogstaver bliver produceret i en tilpas letlæselig skrifttype og i en tilpas stor størrelse.

Placering af matterede foliebogstaver

Når du skal placere dine sandblæste foliebogstaver er det vigtigt at tage højde for, hvor det er mest sandsynligt, at dine kunder kigger hen. Er der tale om åbningstider på butiksdøren, kan det være smart at placere sine åbningstider på ruden lige over dørhåndtaget, som man automatisk retter sine øjne mod på vej ind i butikken.

Ved firmanavne har man en tendens til at ville placere navnet højt oppe på vinduerne, men i virkeligheden skal du nok overveje, hvor lavt på vinduerne du kan placere de matterede foliebogstaver, uden at de står i vejen for eventuelt udstillede varer, da vi mennesker sjældent går rundt og kigger opad, men snarere har tendens til at kigge skråt nedad.

Sådan monterer du sandblæste foliebogstaver

Når du modtager de sandblæste / matterede foliebogstaver er du klar til let og hurtigt at montere dem på dine ruder ved hjælp af vejledningen, som vi sender med. Det er vigtigt at læse vejledningen grundigt, før du begynder at montere, så du sikrer et flot resultat og lang holdbarhed.

Montering af sandblæste foliebogstaver

Før du sætter dine sandblæste foliebogstaver på din rude, anbefaler vi, at du læser den medsendte monteringsvejledning godt igennem. Anvender du den rette fremgangsmåde, sikrer du dig, at foliet bliver monteret korrekt, hvilket er med til at forlænge levetiden.

Vær opmærksom på at overfladen skal være mindst 5 grader varm, før folien kan klæbe.

 

  1. Rens påsætningsstedet Før du monterer dine matterede foliebogstaver, skal du sørge for at rense påsætningsstedet grundigt. Rens derfor glasset / spejlet med sprit eller isopropylalkohol. Du bør dog sikre dig, at påsætningsstedet rent faktisk kan tåle sprit eller rensebenzin. Alternativt kan du anvende vand og sæbe. Er glasset beskidt, risikerer du nemlig, at bogstaverne ikke fæstner godt nok og derfor langsomt begynder at slippe overfladen.
  2. Brug malertape – Herefter kan du sætte et stykke malertape fast på ruden langs toppen af det sted, du vil montere dine sandblæste bogstaver. Malertapen fungerer som en slags lineal, så du sikrer, at folien bliver placeret pænt og lige. Ved montering af store tekster eller bogstaver, kan du også vælge at sætte folieteksten inklusiv bagpapir og beskyttelsespapir fast på ruden med malertape og derefter klippe op mellem bogstaverne, så du efterfølgende kan montere lidt ad gangen, som beskrevet nedenfor.
  3. Fjern bagpapiret – Næstefter skal du fjerne bagpapiret fra bogstaverne, så de er klar til at blive monteret ved hjælp af beskyttelsespapiret.
  4. Brug en folieskraber – Efterfølgende skal du bruge en folieskraber, så foliet sidder godt fast på overfladen. Denne skraber kan ligeledes bruges til at skrabe luft og vand væk, som evt. sidder under foliet.
  5. Fjern beskyttelsespapiret – Når foliet sidder ordentligt fast og er fri for luft- og vandbobler, så kan beskyttelsespapiret fjernet. Du bør fjerne beskyttelsespapiret ved at trække forsigtigt i papiret i en vinkel på 180 grader.
  6. Varm folien efter – Nu er de sandblæste bogstaver sat fast, men for at sikre længst mulig holdbarhed er det vigtigt at varme folien efter med en varmepistol eller alternativt en føntørrer, som du indstiller til højest mulig varme.
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0
Scroll To Top