MONTERING AF MALERSKABELON I FOLIE
Opsætning af malerskabelon i folie
Inden du monterer din malerskabelon, beder vi dig om at læse nedenstående monteringsvejledning igemmem, så du sikrer et vellykket resultat.
- Skrab folien efter – Før du starter montagen af malerskabelonen, anbefales det, at du skraber grundigt hen over malerskabelonen med en folieskraber, så du sikrer, at malerskabelonen sidder godt fast på overføringspapiret.
- Rens overfladen – Rengør nu den overflade, som malerskabelonen skal monteres på, fx ved hjælp af sprit, isopropylalkohol eller vores renseservietter, som indeholder isopropylalkohol. Er overfladen ikke renset ordentligt af før montering, er der risiko for, at du ikke får malerskabelonen til at klæbe godt nok til overfladen, hvilket kan resultere i, at malingen finder vej ind under folien. Derfor er dette trin vigtigere end man skulle tro.
- Placer folieskabelonen ved hjælp af malertape – Nu tager du et stykke malertape og sætter folieskabelonen inklusiv bagpapir og overføringspapir fast på overfladen, hvor folien skal monteres. Det er nu, du har tid til at tjekke, at skabelonen kommer til at sidde pænt og lige. Sæt malertapen fast hen langs skabelonens øverste kant. Er der tale om en større (længere) maleskabelon, kan du også sætte malertapen vertikalt hen over skabelonen, så du i de efterfølgende trin kan montere hver halvdel af skabelonen for sig, hvis det er lettere for dig.
- Fjern bagsidepapiret og påfør folien – Nu kan du påføre den selvklæbende malerskabelon på din overflade. For at gøre dette skal du først fjerne det kraftige bagsidepapir fra folien og derefter klæbe den klæbende side af folien på overfladen med en folieskraber, så folien påføres rent og jævnt på overfladen. Når folieskabelonen er på plads (sammen med overførselspapiret), er det en god idé at køre en skumrulle frem og tilbage over overførselspapiret for at sikre, at folien klæber bedst muligt til overfladen.
- Træk forsigtigt overførngspapiret af – Tag nu fat i overføringspapiret i øverste venstre hjørne og træk det forsigtigt nedad i en vinkel på 180 grader. Tip: Du kan tage et lille stykke malertape og klæbe det fast på det øverste hjørne af overførselspapiret for at gøre det lettere at trække det af folien, uden samtidig at folien bliver trukket med. Det er vigtigt, at du trækker tapen forsigtigt af, da der ellers er risiko for, at du også trækker folien af sammen med den. Det kan være, at du er nødt til at bruge en finger til at trykke folien mod overfladen, imens du trækker overføringspapiret langsomt af.
- Kør over folieskabelonen med en skumrulle og varm den efter – Når den selvklæbende maleskabelon er monteret på overfladen, skal du tage skumrullen igen og køre den frem og tilbage hen over folien. Tag derefter en varmepistol (eller en hårtørrer på den højeste indstilling) og varm folien op igen for at sikre, at den klæber så godt fast til overfladen som muligt. På denne måde undgår du små luftlommer i kanterne, hvor malingen kan sætte sig. Inden du begynder at male, er det også en god idé at tape hele skabelonen med malertape, så du ikke behøver at male så præcist.
- Mal først med grundfarve eller klar lak – Før du maler henover maleskabelonen med den ønskede farve, er det tilrådeligt at male den over med overfladens eksisterende farve. Hvis det f.eks. er en hvid væg, skal du først male skabelonen over med den samme hvide vægfarve. Hvis der er små lufthuller rundt om kanten af folieskabelonen, skal du fylde dem med den hvide maling, så bogstaverne står helt skarpt, når de males med den ønskede nye farve. Hvis du f.eks. maler på umalet træ, kan du male skabelonen over med klar lak i stedet.
- Mal dernæst med ønsket farve – Når grundfarven (eller klarlakken) er helt tør, kan du male over den med den ønskede nye farve.
- Fjern maleskabelonen inden malingen er helt tør – Når du har malet over malerskabelonen med den ønskede farve, skal malingen tørre, men det er en god idé at fjerne malerskabelonen, før malingen er 100 % tør, dvs. når malingen er tør at røre ved, skal du fjerne malertapen og folieskabelonen. På den måde undgår du, at en helt tør maling går af sammen med folien.
Anbefalinger for brug af folieskabeloner
For at få det bedste resultat anbefaler vi dig at bruge nogle gode redskaber, som nævnt i monteringsvejledningen ovenfor. Du kan købe alle nødvendige redskaber sammen med folien her på shoppen, så det hele leveres til dig i én samlet pakke. Se alle redskaberne lige her.
Der er mange forskellige typer overflader og dermed også mange forskellige indvirkninger på folien. Derfor kan Foliepartner ikke holdes ansvarlig for eventuelle problemer ved opsætningen eller nedtagningen af malerskabeloner, og vi refunderer ikke beløbet i et sådant tilfælde. Vi står til gengæld altid klar til at vejlede både før, under og efter du bestiller din malerskabelon, så vi sammen kan sikre dig et vellykket resultat.